En af Daddie´s døtrehar opnået flotteresultaterse (Hall of fame) |
Kiebitz's DaddieDaddie er kåret som nr. 1 på goldens top 10 liste 2007, i åben klasse. Han blev samtidig nr. 8 i vinder klassen 22.04.07 Daddie har igen fået 1.pr i åben klasse, og blev dagens bedste. 23.09.07 Daddie har fået 1.pr. på åben A. 24.11.07 Daddie har været på sin første vinder A prøve, han blev 3. vinder. Denne gang en suveræn kombination af Kiebitz´s Xantippe med de fremragende jagtlige egenskaber og Holway Odin, fra Englands mest vindende Field Trial kennel gennem mere end 25 år. Daddie er udvalgt fra en flok utrolig livlige arbejdsomme hvalpe, der fra 5 – ugers alderen pr. natur samlede vildt op og uden videre leverede det. Det er nok resultatet af de to forældredyrs medfødte egenskaber. Han er vidunderlig at arbejde med. Allerede fra 10-ugers alderen prøvede han markeringer i højt græs. Spontan opsamling og hurtigt hjem og aflevere. Det kan ikke trænes, men er absolut medfødt natur, så det lover godt. At følge spor er for ham en spændende leg. Ved udvælgelsen var det vigtigt at finde en hvalp med en stærk psyke. En, der havde en passende styrke til ikke at deltage i et hvalpekulds sædvanlige kamp om position. Han forstod at vise den rette attitude og signalere, at hans plads var selvskreven. Ved de andres forsøg på markering bøjede han af og gik stilfærdigt sin vej. Han tålte at være alene ved testen, og søgte ivrigt rundt for at undersøge sine omgivelser. På en stor brakmark kontrollerede han, hvor jeg var og turde også at søge ud. Han har også vist mod til at lufte sig, hvor andre hunde havde været. Vi laver ingen træning, alt er bare oplevelser og udviklende leg, der supplerer medfødte anlæg. Han hadede i går at gå i snor, men i dag havde jeg en due i den hånd, der førte snoren, og så traver han så nydeligt afventende, at jeg måske har en oplevelse til ham. Han har også evnen til at ligge på ryggen, helt stille i mine arme og bare nyde at modtage kærtegn, så evnen til at arbejde og siden slappe fuldstændig af er ok. Det er derfor op til mig ikke at presse, så han bliver en stresset arbejdsneurotiker. JAGT: I efteråret 2005 og starten af 2006 kom Daddie mere på jagt end egentlig planlagt, fordi en af vore mest benyttede jagthunde: Kiebitz´s Yoke Fellow Yørn pådrog sig en mellemfodsskade Daddie klarede fra dag ét alle opgaver med bravur, sådan som hans mor altid har gjort. Døde eller anskudte, vedvarende søg og arbejde driverkæden, det hele.! ! Det var en vidunderlig oplevelse at se ham bevare roen, og den sidste dag, hvor jeg selv skød fasaner, sad han uden line og ventede på at blive sendt på anskydninger. Hvilken vidunderlig oplevelse.
JANUAR 2006
|